Speltboller
Author: 
Arbejdstid: 
Bagetid: 
Total tid: 
Antal: 18
 
Her får du opskriften på en stensikker succes.

Speltboller lavet på sigtet speltmel, gær, salt, vand og kærlighed - intet andet :-).

Inden du går i gang bør du læse min test af speltmel, for at se om du bør justere lidt på opskriften alt efter hvilket mel du bruger.
Ingredienser
Dejen:
  • 4 dl koldt vand
  • 500 gram sigtet speltmel
  • 5 gram salt
  • 10 gram gær
Drys til bordet:
  • Groft mel, fx grahamsmel eller fuldkornsdurum
Vejledning
  1. Opløs gæren i det kolde vand
  2. Tilsæt mel og salt
  3. Ælt dejen indtil den slipper skålen (når den siger "slask" "slask" :-)..)
  4. Foretag evt. glutenprøven for at sikre dig at dejen er æltet perfekt.
  5. Lad dejen hæve lunt og overdækket i 4 timer, hvor du en gang i timen blidt "vender" dejen i skålen.
  6. En time før de skal i ovnen, lægger du Bagestålet eller en bagesten i ovnen, og skruer op på maksimal varme.
  7. Når dejen er klar, dryser du groft mel på bordet, og hælder dejen ud på bordet. Drys efterfølgende groft mel på dejen og skær bollerne ud i passende størrelser.
  8. Læg bollerne forsigtigt over på din bagespade, beklædt med bagepapir, og lad til slut bagepapiret med boller glide over på det meget varme bagestål.
  9. Bag dem til de er godt brune og sprøde.
  10. Velbekomme!
Recipe by Speltbageren.dk at https://speltbageren.dk/speltboller-opskrift/