Spelt
Spelt er nok ikke overraskende mit foretrukne korn :-).
Udover at smage bedre end almindeligt hvedemel, er der også en del andet der taler for at byde spelt velkommen i sit køkken.
- Glutenstrukturen i speltmelet er blød og let at fordøje
- Spelt er rig på vitaminer og mineraler
- Spelt kan oftest let erstatte hvedemel i opskrifter
- Spelt skal kun æltes i ganske kort tid
Spelt og glutenalergi?
Glutenalergikere kan ikke tåle Spelt. Men, en hel del af dem der føler de ikke kan tåle hvedemel, vil godt kunne tåle Spelt.
Der er faktisk under 1% af befolkningen der er “ægte” glutenalergikere. Resten har det bare svært med det moderne hvedemel :-).
Så føler du dig oppustet når du har spist hvidt brød, så er spelt måske din redning.
Spelt har nemlig en anden protein/glutenstruktur, der er blødere end den moderne hvede.
Spelt og langtidshævning?
En af grundende til at folk i lang tid har foretrukket den moderne hvede, er at den er let at bage med. Speltmelets bløde glutenstruktur kræver en smule mere påpasselighed. Den kan nemlig godt blive overæltet. Et tydeligt tegn på at dejen er overæltet, er når den bliver tynd/lind og våd/skinnende. En sådan dej kan desværre ikke reddes :-(.
Typisk skal speltmel kun æltes i 4-10 minutter afhængigt af meltype og mærke.
Når du langtidshæver en dej, lader du på en måde tiden ælte dejen for dig. Da speltmel kun skal æltes i ganske kort tid, egner det sig ikke særligt godt til langtidshævning, men det gør ikke noget, da speltmelet i sig selv er letfordøjeligt og er smagfuldt, selv uden langtidshævning :-).
Start med at prøve mine speltboller – Det vil du ikke fortryde!
Pga. speltens letfordøjelige gluten, bruger altid speltmel når jeg bager brød med kort hævetid. Til langtidshævning benytter jeg hvedemel, gerne fra Manitoba, Canada.
Vitaminer og mineraler i Spelt
Spelt indeholder en masse gode vitaminer, mineraler, proteiner og kostfibre.
Vitamin A, B2, B3, B6, C og E
Natrium, Kalium, Kalk, Phosphor, Magnesium, Jern, Zink, Kobber og Mangan.
Kostfibre: Afhænger af udmalingsgraden, jo grovere mel, jo flere fibre.
Protein: Typisk 12-14%
Nogle producenter angiver udmalingsgraden som: 630, 812 eller 1050. Det er typisk i udlandet du finder disse benævnelser. I Danmark skelner man typisk kun mellem sigtet og fuldkorns speltmel.
Tallet angiver hvor mange mg mineraler pr 100 gram melet indeholder. Jo lavere tallet, jo bedre hæve/bageevne. Jo højere tallet, jo mere fuldkornsagtigt og sundt bliver det :-).
Tak til Speltfaderen
I Danmark kan vi takke Jørn Ussing Larsen fra Aurion i Nordjylland for, at vi i dag har en stor produktion af økologisk speltmel i Danmark. Det var Jørn’s skyld at der i 1992 atter blev dyrket økologisk speltmel på de danske marker, så man kan godt kalde ham den danske speltfader :-).
Siden da, er der kommet flere producenter/møller til, og i dag har alle melproducenter med respekt for sig selv speltmel som en fast del af deres sortiment.
Kære Brian Wolter
Min mand har diabetes og tåler ikke Hvidt mel. Jeg bager Spelt boller
men de hæver for lidt synes jeg. Hvad gør jeg forkert ?
Jeg bruger Lidls mørk speltmel
På forhånd tusind tak for oplysningen.
Du er meget venlig med dine kommentarer … tak for det
Mvh. Helle
Hej Helle
Bruger du Bagestålet til at bage på? Ellers kan det godt være svært at få det mørke speltmel til at hæve tilfredsstillende under bagningen. Du kan evt. prøve at lade det hæve lidt længere tid inden bagningen, eller gøre dejen lidt tyndere og så “hælde” den i en smurt rugbrødsform. Formen vil hjælpe med hæve bedre. Det har jeg ofte gjort de seneste par år, hvor jeg har rejst rundt med kone og børn (uden bagestål) i vores autocamper.
Med venlig hilsen
Brian
Sikke en fantastisk side! Hvorfor har jeg ikke fundet dig noget før.
Jeg lever uden hvedemel, gær og sukker. (Candida svamp) Din koldhævede opskrift med 1 gram gær er SÅ god jeg mærker ingen gener 🙂 Jeg laver tit en stor spand juice så jeg bruger min bulb i rødbede bolle opskriften. De smager forskelligt hver gang 🙂
Dejligt at du kan bruge opskrifterne :-), og fedt at rødbedepulpen ikke bare går til spilde ;-).
Hvorfor er speltmel så dyrt?
Jeg er studerende og har læst så meget dårligt om det almindelige hvedemel. Speltmel smager også bedre, men hvad skal man gøre når man ikke har 30 kroner til et kilo speltmel?
ps: Jeg elsker rødbedebollerne. Der er altid en masse pulp tilovers når jeg juicer, så jeg har tilpasset opskriften lidt, så jeg i stedet for revet rødbede bruger pulp resterne :-).
Hej Thomas
Da jeg selv var studerende brugte jeg meget Lidls speltmel. Det koster ca. 15 kr pr kilo, og bageegenskaberne er rigtig gode. Eneste øv, er at det ikke er øko.
Grunden til at speltmel koster mere end almindeligt hvedemel, er at udbyttet er noget mindre, samt at man skal fjerne en hård skal fra kornet før det kan males. Det kræver specielle maskiner og en ekstra arbejdsgang, hvilket ofte gør speltmel dyrere end andet mel.
Vi elsker også spelt!
Og med dit bagestål er bollerne bare blevet SÅ meget bedre!
Jeg tror der er mange i familien der efterhånden ønsker sig et bagestål til jul 🙂
Giver du mængderabat? 🙂
Vi savner en rigtig god opskrift på speltflütes? Kan det lade sig gøre at bage franske flütes med spelt?
Fortsæt det gode arbejde!
Kh Sanne og Peter
Hej Sanne og Peter
Dejligt at I er glade for Bagestålet.
Jeg er lidt presset for tiden, men jeg har skrevet “franske spelt baguettes” øverst på “to do listen”, så mon ikke der popper en opskrift op inden længe 🙂
Kære Speltbager 🙂
Kunne man forestille sig at du en dag lavede en opskrift på speltboller med chiafrø? Min favorit opskrift er også spinatbollerne – de er bare jums!
Ja – når jeg selv bager, er det stort set aldrig efter opskrift. En af de ting der ofte ryger i dejen, er netop chiafrø, da de jo indeholder så mange gode ting :-).
Jeg har skrevet “chiaboller” på ønskelisten, så den skal nok komme inden længe.
Tak for en super side 🙂
Jeg troede jeg var gluten intolerant, men en ven fortalte mig at jeg skulle prøve spelt.. hvilket jeg åbenbart godt kan tåle!
Min favorit er dine spinatboller!
Hej Mads
Ja, ægte gluten intolerans er faktisk ret sjælden. Helt nede omkring 1% har jeg læst. De gamle kornsorter har en blødere glutenstruktur, som er lettere at fordøje, så det er sikkert grunden til at du godt kan tåle spelt. Faktisk kan du gøre det endnu lettere for din krop at håndtere gluten, ved konsekvent at langtidshæve dit brød, så det vil jeg anbefale dig at gøre 🙂